© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karen Sylvia Therese Jønsson f. Pedersen | Dansk komponist, jazzpianist og skuespiller Født søndag den 17. januar 1909 i København (leksika 1912) Død onsdag den 2. december 1942 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Blev gift som 20-årig og stod året efter på københavnske scener, hvor hun fik stor succes med sin blanding af pigelig skyhed og "djævleblændt rytme". Ægtefællen bifaldt ikke dette liv udenfor hjemmet og de blev skilt. Karen Jønsson lod sig dog ikke slå ud og fik i 1933 en overvældende succes med sangen "Lille Pige, vil du jazze med mig?" Hitlers magtovertagelse samme år udløste en kraftig anti-nazistisk virksomhed på kulturfronten, en af dem var kabaretten Maa vi være her? i 1935, var her både pianist og komponist. Skrev til Hornbækrevyen 1936, melodierne "Han kommer og banker" og "Hvorfor er de saa besværlige?" En aften var Alice O'Fredericks blandt publikum og hun engagerede Karen Jønsson som skuespiller og komponist. De samarbejdede om filmen En fuldendt Gentleman fra 1937, som fik en hård kritik. En anmelder skrev at ingen af dens melodier ville blive en landeplage - men i dag spilles den blidt-sørgmodige "Hvorfor er lykken så lunefuld" stadig rundt om i Europa. Til Frk. Møllers Jubilæum 1937, skrev Karen Jønsson "Would You Miss One Little Kiss" og leverede musikken til I Dag begynder Livet 1939. Optrådte i Stockholm og Oslo og indspillede mange plader, med egne og andres sange. |
|