© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karl Marius Rasmussen Elnegaard | Dansk forfatter og redaktionssekretær Født fredag den 10. november 1871 i Søndenbro, Magleby, Langeland Død mandag den 4. juni 1951 i Sorø |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, begyndte allerede som skoledreng at skrive små rimede vers, fortsatte som voksen og fik med tiden skrevet omkring 300 lejlighedssange og viser, skrev af og til også små landsbykomedier. Karl Elnegaard blev i januar 1893 indkaldt for at aftjene sin værnepligt, kom til 2. dragonregiment i Odense og blev oplært som hestepasser. Var efter overstået læretid, en måned i København, blev derefter sendt til Jægersborg som oppasser for husarskolens forstander, var her til marts 1894. Begyndte herefter på uddannelsen til lærer, blev elev på Grundtvigs Højskole i Lyngby og gennemgik et gymnastikkursus i Vallekilde, var tillige tre somre på kursus for unge højskolelærere på Askov. Elnegaard var i vinteren 1898-99, elev på Vallekilde Højskole og hjalp samtidig med ved undervisning i dansk og regning på den tilhørende håndværkerskole. Blev 1899 ansat som lærer på Sorø Højskole, varetog stillingen til 1905, med en afbrydelse på knap et år for at gå på Statens lærerhøjskole. Var samtidig leder af gymnastik og sang i Lynge samt Pedersborg og var manden bag de årlige gymnastikfester med titusinder af gymnaster. Forlod lærerfaget 1905 og blev redaktionssekretær ved Sorø Folketidende. Udgav Fra den gamle by, Slaegten Elnegaard og Magleby-Minder. |
|