© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karl Adolph Gjellerup | Dansk forfatter og teolog Født tirsdag den 2. juni 1857 i Roholte, Fakse Død lørdag den 11. oktober 1919 i Klotzsche, Dresden, Tyskland |
Mini-biografi: Kom efter faderens død i 1860 i huset hos sin slægtning, præsten Johannes Fibiger i København. I 1874 blev Gjellerup student og i 1878 cand.theol. Debuterede samme år under pseudonymet Epigonos, med novellesamlingen En Idealist. Blev i 1881 tildelt Universitetets guldmedalje på afhandlingen Arvelighed og moral. Udgangspunktet var en religiøst og idealistisk præget guldalderkultur. Men under stort spektakel brød Gjellerup ud og sluttede sig til den radikale, ateistiske åndsstrømning, der fandt sit symbol i Georg Brandes. Under lige så megen larm, gjorde han senere op med brandesianismen, fornægtede sin samtid og søgte at følge den høje himmelflugt hos Schiller, Goethe og den idealistiske traditions andre store klassikere. Den mislykkede bestræbelse brændte ud i livslede og dødsbesyngelse, langsomt bevægede Gjellerup sig atter i retning mod den forsonligt afrundende og stilfærdigt religiøse åndsform, hvorfra han oprindeligt var gået ud. Denne åndelige karruseltur satte sig spor i et omfattende forfatterskab, der nu er næsten glemt. Giftede sig i 1887 med sin store kærlighed Eugenia Bendix og parret bosatte sig i hendes hjemby Dresden, hvorfra han udsendte sine bøger på tysk. I 1917 fik Gjellerup Nobelprisen i litteratur, men måtte dele den med Henrik Pontoppidan. |
|