© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Károly 'Karl' Mannheim | Ungarnsk forfatter, sociolog og filosof Født mandag den 27. marts 1893 i Budapest, Ungarn Død torsdag den 9. januar 1947 i London, England |
Mini-biografi: Var af jødisk afstamning, studerede et år i Berlin, meldte sig ved hjemkomsten ind i en gruppe intellektuelle ledet af György Lukács, blandt de andre medlemmer var komponisten Béla Bartók og kunsthistorikeren Arnold Hauser. Gruppen var venstreorienteret, eksisterede til 1918, den var politisk passiv og i opposition til det 19. århundredes materialistiske/positivistiske nihilisme. Efter den ungarske revolution emigrerede Karl Mannheim til Tyskland og blev professor i sociologi i Frankfurt am Main. Var en central skikkelse i de venstreintellektuelle kredse her og skrev sit mest betydningsfulde, teoretiske værk Ideologi og utopi på denne tid. Gennemgik systematisk idéer og tankesystemer i forhold til teoretikernes sociale position og klassetilhørsforhold, blev dermed grundlægger af videnskabssociologien. Da nazisterne kom til magten i 1933 måtte Mannheim flytte til England og blev nu professor ved Londons Universitet. Blev mødt med skepsis af de etablerede sociologiske kredse i England, knyttede sig i stedet til en kreds af religiøst orienterede og i nogen grad konservative mænd som forfatteren T.S. Eliot. Skrev i 1935 Menneske og samfund i genopbygningens tidsalder, Diagnose for vor tid i 1943 og Frihed, magt og demokratisk planlægning i 1950. Temaet i disse er opløsning af det borgerlige samfund og skabelsen af et nyt meningsskabende system. |
|