© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk direktør og politiker Født tirsdag den 29. juni 1948 i Varde Død onsdag den 2. februar 2000 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en postbureauformand, blev i 1968 student fra Fredericia Gymnasium, kom derefter på Handelshøjskolen i København og blev i 1970 3-sproglig korrespondent. Opholdt sig en tid i Camp Counsellor i Wisconsin, USA, blev i 1971 ansat som assistent i Udenrigstjenesten, var 1972-74 udstationeret i Egypten, 1975 i Schweiz og 1976-77 i Luxembourg. Katty Tørnæs fik ansættelse som eksportsekretær i Viking Lifesaving Equipment A/S i 1977, virkede her resten af livet og arbejdede sig gennem årene op til den højeste stilling. Blev i 1981 regional eksportchef, i 1986 international salgschef, 1989 salgs- og marketingdirektør, var fra 1990 medlem af direktionen og fra 1992 administrerende direktør. Blev i 1985 valgt som medlem af Esbjerg Byråd og repræsenterede partiet Venstre til 1990. Sad i repræsentantskabet for Den Sydvestjydske Venstrepresse, var medlem af bestyrelserne for Esbjerg Seminarium samt Dansk Arbejdsgiverforening for Esbjerg og Omegn, formand Esbjerg Handelsskole samt Dansk Industris Regionalforening i Ribe Amt. Fik i 1996 overrakt Veuve Clicquot Business Woman Award. Katty Tørnæs var fra 1977 gift med amtsborgmester og tidligere landbrugs- og fiskeriminister, Laurits Tørnæs. |
|