© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Keith Noel Emerson | Engelsk musiker og komponist Født torsdag den 2. november 1944 i Todmorden, West Riding of Yorkshire, England Død torsdag den 10. marts 2016 i Santa Monica, California, USA |
Mini-biografi: Blev tidligt oplært i klaverspil af sin musikalske far og begyndte som 8årig at modtage undervisning i at læse noder, spille klassisk, jazz samt blues. Vendte sin interesse mod Hammondorglet og købte sit første som 15årig. Havde dog ikke tænkt sig at blive professionel musiker, men arbejdede i en bank og spillede klaver på lokale pubber om aftenen. Kom siden med i et lokalt 20-mandsswingband, der spillede Count Basie- samt Duke Ellington-melodier, dannede derefter Keith Emerson Trio med gruppens trommeslager og bassist. Optrådte med forskellige bands gennem årene og blev kendt for sit brutale misbrug af sit Hammond L-100-orgel, slog det med en pisk, red på det og holdt tangenterne nede med knive, producerede herved musikalske lydeffekter, bl.a. eksplosionslignende lyde. Emerson var den første til at turnere med en Moog-synthesizer, den vejede 250 kg og var 3 meter høj, men var uundværlig ved koncerterne. Emerson fik tillige en solokarriere, lavede filmmusik samt orkesterarrangementer og udgav selvbiografien Pictures of an Exhibitionist. Blev kåret til Overall Best Keyboardist, Best Multi-Keyboardist, Best Lead Synthesist, modtog Frankfurts musikpris og blev optaget i Hammond Hall of Fame. Var i mange år gift med danske Elinor Lund og blev far til to drenge. |
|