© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karl Gustav Anker-Petersen | Dansk direktør Født onsdag den 4. maj 1898 i Hillerød Død tirsdag den 20. november 1956 i London, England |
Mini-biografi: Var søn af en sparekassedirektør, blev i 1917 student fra Frederiksborg Gymnasium, kom på Niels Brooks Handelsskole og tog afgangseksamen 1918. Fik samme år ansættelse i Frederiksborg Amts Sparekasse i Hillerød og var til 1919 bogholder ved Mariebo Dampmølle i Maribo. Karl Gustav Anker-Petersen blev 1919 udnævnt til chef for den udenlandske korrespondanceafdeling i firmaet Holger Petersen i København, var fra 1924 tolk i Grands Magasins du Louvre i Paris og derefter teknisk underdirektør i Compagnie de la Plume du Nord også i Paris. Virkede ved hjemkomsten til Danmark i 1926, et år som kontorchef på Ratins salgskontor i København. Rejste til London 1927 og blev administrerende direktør for The British Ratin Co., Ltd., fra 1938 for The Anchor Tradin Corporationo samt Power Transmission Ltd. og fra 1942 for Chelsea Insecticides Ltd., var fra 1945 direktør i Dry Drayton Estates. Anker-Petersen sad som formand for Det Danske Raads Arbejdsudvalg i London 1940-42, var viceformand for rådet og arbejdsudvalget 1942-45, medlem af bestyrelsen i Free Danish Finance Co., The Danish Merchant School i London samt i Major Anders Lassens Mindefond i København. Blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog, modtog kong Christian X's Frihedsmedalje og Dansk Røde Kors' Mindetegn for krigshjælpearbejde 1939-45. |
|