© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kield Otto Brask Andersen | Dansk cykelrytter, artist og skuespiller Født tirsdag den 20. juni 1916 i København Død lørdag den 23. januar 1999 |
Mini-biografi: Var søn af cykelrytteren Henry Brask Andersen, der blev verdensmester i sprint, gik i faderens fodspor og blev kendt inden for cykelsporten, vandt bl.a. i 1939 det danske mesterskab i sprint og sluttede karrieren som professionel cykelrytter på Ordrupbanen. Begyndte i stedet sammen med sin hustru Annelise, at indøve et artistnummer på cykel. Det endte med at blive et elegant nummer, der gjorde lykke og også fik succes i udlandet. Parret optrådte bl.a. i Helsingør-revyen og National Scala, i Amerika på Broadway i New York og i England i Royal Albert Hall, London. Nummeret bestod i en elegant entré i det helt store skrud med dans på ethjulede cykler, hvorefter de lagde alt det fine tøj og udførte nogle svære akrobatiske øvelser på en anden cykel. Kield Brask Andersen fik som sin hustru biroller i adskillige danske film, var på TV med i to afsnit af Huset på Christianshavn, et afsnit af Familien Krahne og et af Kald mig Liva. |
|