© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk overlæge og forkæmper for seksualoplysning Født onsdag den 25. juni 1913 i København Død søndag den 21. januar 1968 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var datter af professor Svend Lomholt, blev student i 1931 og læste historie samt gymnastik på Universitet, før Kirsten Auken i 1934 begyndte på medicinstudiet. Blev læge i 1941. Var i efterkrigstiden tilsynsførende ved en række institutioner for børn og unge. Engagerede sig i flere foreninger med fokus på den yngste generation, herunder Landsforeningen Forebyggende Børneværn og Et År i Huset som Kirsten Auken var medstifter af. Begyndte i 1944 indsamlingen af et omfattende empirisk materiale, til afdækning af 20-35-årige kvinders seksuelle viden og adfærd. Forsvarede i 1953 sin doktordisputats Undersøgelser over unge kvinders seksuelle adfærd. Dermed introducerede Kirsten Auken den sociologiske sexologi i Danmark og hendes undersøgelse kom i et vist omfang til at danne skole. Blev i 1966 den første kvindelige overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Blev en nøgleperson i dansk socialpsykiatri og det var de yngste generationer, der havde bevågenhed. Til sin død syslede Kirsten Auken med planer om en ungdomspsykiatrisk klinik, på loftet over afdeling O. Trods sin deltagelse i flere kommissioner, herunder Kvindekommissionen af 1965, blev karrierens største faglige udfordring, formandskabet for det regeringsnedsatte Seksualoplysningsudvalg af 1961. Som dagbladet Politiken skrev efter hendes alt for tidlige død: "Hvor Kirsten Auken kom, blev der lyst!". |
|