Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk sygeplejerske og fagforeningsformand

Født søndag den 25. juli 1937 i København
Død tirsdag den 4. maj 2021

Mini-biografi: Var datter af en skibsfører, tog mellemskoleeksamen og blev i 1956 elev på sygeplejeskolen i Holbæk. Fik 1960 ansættelse som sygeplejerske på Rigshospitalet, gennemgik 1965 Danmarks Sygeplejerskehøjskoles kursus i undervisning samt ledelse på Aarhus Universitet. Blev 1966 medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedstyrelse og efterfulgte 1968, Maria Madsen på formandsposten. Kirsten Stallknecht fik råd fra erfarne folk som Danmarks Lærerforenings formand Stinus Nielsen samt LO's Thomas Nielsen, til at omstrukturere sygeplejerådet til fagforening. Fik i 1971 en hovedaftale, der gav ret til at etablere konflikt, opnåede 1980 statsanerkendelse af Sygeplejerskernes Arbejdsløshedskasse og 1973 strejkede danske sygeplejersker for første gang. Kirsten Stallknecht fik etableret Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, knyttedes til verdenssundhedsorganisationen WHO's arbejde, blev formand for forretningsudvalget for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, blev medlem af Nationalbankens repræsentantskab og fik som effektiv administrator samt problemknuser, tilbudt flere formandsposter. Valgte at koncentrere sig om arbejdet for sit fag, blev formand for Sygeplejerskers Samarbejde i Norden, sad som Dansk Sygeplejeråds formand i 28 år, forlod posten efter eget valg og blev 1997 formand for International Council of Nurses. Modtog Christiane Reimann-prisen, blev udnævnt til Ridder af 1. grad samt Kommandør af Dannebrog. I 2001 indstiftedes Kirsten Stallknecht-prisen, der uddeles en gang om året.