© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kirsten Westergaard | Dansk arkitekt Født torsdag den 10. oktober 1901 på Frederiksberg Død søndag den 10. juli 1994 på Frederiksberg |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en sparekassekontrollør, kom efter skoletiden på Teknisk Skole og blev 1920 optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, modtog undervisning til 1924 og igen i årene 1927 samt 1933. Blev ansat som arkitekt ved Frederiksberg Kommune og virkede siden som fagkyndig ved kommunens byggeri og tog sig især af vedligeholdelse samt udbygning af Frederiksberg Hospital, tegnede her bl.a. en etageejendom med 2-værelses lejligheder med altan for sygeplejersker og to større boliger for læger. Kirsten Westergaard blev 1933 gift med arkitekten Erik Jensen, deltog med sin mand og arkitekten Jacob E. Bang i adskillige konkurrencer. I et projekt fra 1942 til regulering af Rådhuspladsen foreslog trioen nye byggelinjer ved Tivoli-hjørnet og i et utraditionelt projekt til Glostrup sygehus var sygestuerne placeret i vifteform. Kirsten Westergaard tegnede en del villaer, et børnehjem i Hadsten og sammen med arkitekten Sonja Meyer et enkelt klassicistisk 3-fløjet plejehjem i røde mursten til Esbjerg kommune, som modtog en 1. præmie. |
|