Mini-biografi: Var datter af en landinspektør, havde lært af forældrene, at tro på sig selv og stå ved sine meninger, blev cand.mag. i historie samt samfundsfag og tog en master i public health. Mødte som ung, Niels Hermind, de flyttede i kollektiv, støttede begge Venstresocialisterne og kæmpede en livslang kamp imod bosættelser samt for det palæstinensiske folks rettigheder. Ved fødslen af deres tredje barn, forlod de kollektivet og flyttede ind i en villa i Holte, som blev delt med to andre familier. Kit Broholm blev 1990 ansat i Sundhedsstyrelsen, fik til opgave at hjælpe udsatte familier i sociale boligområder og så her, hvordan alkoholmisbrug kan ødelægge en familie, gjorde med tiden alkohol til sit kerneområde og blev chefkonsulent. Arbejdede med alkoholforebyggelse, herunder et projekt om alkoholpolitikken i 20 kommuner, et nationalt projekt om børn fra familier med alkoholproblemer, kvaliteten af alkoholbehandling, vejledning til almen praksis, alkoholkampagner m.m. Skrev adskillige hæfter samt pjecer om alkoholrelaterede emner. Sad som dansk counterpart i WHO, var repræsentant for Danmark i EU's National Commitee on Alcohol samt Danmarks repræsentant i en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd. Udgav 1984, sammen med Venstresocialisten Anne Grete Holmsgaard, en bog om zionismen, der i dagspressen blev beskyldt for at være antisemitisk. |