© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kjæld Trautner | Dansk overkirurg Født mandag den 1. februar 1909 i Hellerup, Gentofte Død onsdag den 27. august 1997 |
Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev 1927 student i Birkerød, læste medicin og tog lægevidenskabelig embedseksamen 1934, fik derefter sin praktiske uddannelse på provinssygehuse i Holstebro, Herning og Nykøbing Falster. Kjæld Trautner fik 1939 ansættelse ved Københavns hospitalsvæsen, skrev disputatsen Aabne Senelæsioner og forsvarede den for en doktorgrad i 1947, var fra 1949 anerkendt som specialist i kirurgi og i urologi fra 1951. Foretog en studierejse til USA 1951-52 for at lære mere om urologi og skrev siden en del arbejder om emnet. Trautner blev 1956 ansat som overkirurg ved Sundby Hospital på Amager, varetog stillingen til 1979 og praktiserede derefter som speciallæge i urologi og kirurgi. Virkede i seks år som assisterende læge ved direktoratet for ulykkesforsikringen, i to år som natvisitator ved Københavns Kommunehospital, var 1946 vikarierende læge ved Det kongelige Teater 1946 og 1952 lægelig konsulent ved balletten 1952. Var 1955 censor i fysiologi ved Den kongelige Veterinær- og landbohøjskole, sad som medlem af Foreningen af yngre Lægers lønregulativudvalg og af foreningens repræsentantskab, var formand for Foreningen af kommunale overlæger i København i 1958, for Dansk Urologisk Forening i årene 1966-70 og var korresponderende medlem af Svensk kirurgisk Forening. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|