© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kjeld Gustav greve Knuth-Winterfeldt | Dansk kammerherre, jurist, ambassadør og hofmarskal Født mandag den 17. februar 1908 i København Død tirsdag den 22. december 1992 |
Mini-biografi: Var søn af Viggo Christian greve Knuth-Winterfeldt, blev student fra Roskilde Katedralskole 1926, læste jura og tog embedseksamen 1931. Blev derefter ansat som vikar i Udenrigsministeriet, blev sekretær 1933, udsendtes som vicekonsul i Hamburg 1935, som legationssekretær i Tokyo 1938 og kom tilbage som vicekonsul i Hamburg 1941. Blev igen sekretær i Udenrigsministeriet 1942, udnævntes til fuldmægtig 1945 og til kontorchef 1950. Kjeld Gustav Knuth-Winterfeldt blev samme år gesandt i Buenos Aires, Santiago de Chile, Montevideo og La Paz, året efter tillige i Asuncion samt som ambassadør i særlig mission ved præsidentskifterne i Uruguay og i Chile 1952. Blev chef for Udenrigsministeriets erhvervskontor 1954, assisterende chef for den økonomisk-politiske afdeling 1956, ambassadør i Ghana 1957 i anledning af uafhængighedsfestlighederne, samme år leder af den danske erhvervsdelegation til Indien og af delegationen til forhandling om handelsaftale med Kina, ambassadør i Washington D.C. 1958, i Paris 1965 og leder af militærmissionen i Berlin 1966. Vendte hjem 1972 for at tjene som hofmarskal for regentparret. Knuth-Winterfeldt var ejer af Rosendal gods hovedgårdene Rosendal og Margrethelund samt avlsgården Godthåb. Var udnævnt til Storkorsridder af Dannebrog og modtog flere udenlandske hædersbevisninger som Den islandske falk, Sveriges Nordstjerne Orden samt fortjenstordner fra Chile, Argentina, Tyskland, Grækenland. |
|