© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kristian Frederik Vilhelm Kroman | Dansk forfatter, filosof, docent og professor Født søndag den 29. marts 1846 i Maribo Død søndag den 26. juli 1925 i København |
Mini-biografi: Var søn af en skibsfører, gik i Maribo Borgerskole, tog 1865 lærereksamen fra Jonstrup Seminarium og blev i 1869 student i København. Interesserede sig for Søren Kierkegaard, kom i personlig kontakt med Hans Brøchner, tog i 1874 magisterkonferens i filosofi, med psykologi som hovedfag, fik i 1877 en doktorgrad for afhandlingen Den exakle Videnskabs Indlæg i Problemet om Sjælens Existens. En kritisk Undersøgelse. Modtog i 1882 Videnskabernes Selskabs guldmedalje for afhandlingen Vor Naturerkjendelse, Bidrag til en Mathematikens og Fysikens Theori. Kristian Kroman blev 1883 docent i filosofi og i 1884 professor ved Sophus Heegaards død. Mente at undervisningen skulle koncentreres om matematik, naturfag, nyere sprog, kulturhistorie og gerne svenskeren Pehr Henrik Lings gymnastik, at drenge og piger fik samme undervisning, dog ikke fællesundervisning. Var fra 1887 medlem af en kommission, der skulle stille forslag til gymnastikundervisning samt oprettelse af en gymnastiklæreanstalt. Kroman skrev bl.a. afhandlingen Farvernes Verden, Kapsejladsens Logik, Bidrag til Løsning af Maaleproblemet, Livsanskuelse og Videnskab, Isaac Newton og Hans Betydning for videnskaben, Fircifrede Logaritmer og Antilogaritmer, Den nye danske Skolegymnastik, Den aposterioriske Sandsynlighed, Det menneskelige Øjes Bevægelser samt selvbiografien Fra Studietiden. Var medlem af Videnskabernes Selskab samt Kultusministeriets pædagogiske konsulent. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|