© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karl Kristian Vilhelm Steincke f. Carl Christian Vilhelm Steincke | | Dansk politiker, justits- og socialminister Født onsdag den 25. august 1880 i Viskinge, Svebølle, Bjergsted Død mandag den 8. april 1963 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev cand.jur. i 1906 og derefter embedsmand i Frederiksberg Kommune, fra 1910 som fattiginspektør. Skrev flere bøger og i 1920 skrev Steincke, opfordret af den radikale politiker Ove Rode, Fremtidens Forsørgelsesvæsen - et stort værk i 2 bind, der blev retningsgivende for principperne i dansk socialpolitik årtier frem. Allerede i studietiden var Steincke aktiv i Socialdemokratiet som debattør og kritiserede partiets lidt moderate praksis. Skrev til tidsskriftet Socialisten, bl.a. Kulturbetragtninger 1911-12. Blev i 1918 medlem af Landstinget og 1924-26 justitsminister i den første socialdemokratiske regering. I regeringen Stauning-Munch 1929 var Steincke socialminister og udformede her egenhændigt forslaget til og gennemførelsen af Socialreformen 1933, som byggede på Steinckes forslag fra 1920. Blev efter socialdemokraternes valgsejr 1935, igen justitsminister. Steinckes stramme politik overfor politiske immigranter fra det nazistiske Tyskland vakte kritik og måtte i 1939 forlade regeringen mod sin vilje. Fra 1948-52 var Steincke formand for Landstinget, kun afbrudt af en kort periode som justitsminister i 1950. Var selv meget tilfreds med sin indsats i dansk politik, hvilket fremgår af Steinckes erindringer i fem bind, der udkom i 1954-55. Var far til direktør Mogens Steincke samt sanger og skuespiller Sonja Steincke. |
|