© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Aagaard | Dansk overlæge Født søndag den 20. januar 1918 i Tranebjerg, Samsø Død torsdag den 7. februar 2008 |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, blev i 1937 student, læste derefter medicin og tog kandidateksamen i 1945. Kom samme år i turnustjeneste på Bispebjerg Hospital, blev i 1946 vikarierende turnuskandidat samt frivillig assistent på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Var fra 1947 reservelæge i hæren, frivillig reservelæge ved Den danske brigade i Tyskland og kandidat på Centralsygehuset i Slagelses medicinske afdeling. Knud Aagaard havde sit virke på Frederiksberg Hospital i 1948, på Rigshospitalet i 1949, var samme år tillige kandidat på Diakonissestiftelsens medicinsk-pædiatriske afdeling. Var fra 1950 assisterende læge ved Københavns Kommunes småbørnsstation, heldagsassistent på Seruminstituttets diagnoseafdeling samt klinisk assistent på Rigshospitalet. Var 1956-59 konsulent for Seruminstituttets diagnoseafdeling, 1958 vikarierende 2. reservelæge på Rigshospitalet fra 1959 2. reservelæge, blev 1962 først vikarierende 1. reservelæge og siden udnævnt til 1. reservelæge. Fik i 1946 accessit i universitetets prisopgave i teoretisk medicin for sin artikel: Myresyreudskillelsens størrelse efter indgift af metylalkohol til dyr. |
|