© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Asger Jerichau Nielsen | Dansk civilingeniør, bygningsingeniør og direktør Født mandag den 9. juli 1923 i Espergærde Død lørdag den 29. september 2018 |
Mini-biografi: Var søn af kaptajn Aage Nielsen, læste til civilingeniør, var færdiguddannet i 1948 og giftede sig året efter med skuespiller og forfatter Birgit Pouplier. Knud A.J. Nielsen fik i 1950 tilbudt arbejde med opmåling samt bygning af en dæmning over Nilen, ved Owen Falls i den daværende britiske koloni og tog sin hustru med til Uganda i Østafrika. Parret sejlede i 1952 til New York og fortsatte i bil til Los Angeles, hvor Nielsen fik job som ingeniør, mens hustruen fik tilbudt nogle mindre filmroller i Hollywood. I 1956 vendte de tilbage til Danmark, hvor Nielsen blev ansat som driftsingeniør i A/S Skandinavisk Spændbeton og i 1967 blev udnævnt til administrerende direktør, varetog stillingen til 1982. Arvede en del penge fra sin far, der i 1920, sammen med Rudolf Christiani, havde stiftet verdensfirmaet Christiani & Nielsen A/S, en virksomhed, som bl.a. var aktiv med havnebyggerier flere steder i Den 3. Verden. Valgte at bruge sin arv til at oprette den almennyttige fond: Kaptajn Aage Nielsen familiefond. |
|