© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Julius Brøchner-Mortensen | Dansk overlæge og professor Født onsdag den 4. juli 1906 i Fredericia Død søndag den 3. januar 1993 i Vejle |
Mini-biografi: Var søn af en skibsmægler, blev 1924 student og tog medicinsk eksamen 1931, blev 1937 dr.med. på disputatsen Uric acid in blood and urine. Knud Brøchner-Mortensen var klinisk assistent ved Rigshospitalets medicinske poliklinik til 1938, 1. reservelæge ved Københavns Kommunehospital til 1945, ved Blegdamshospitalet til 1949, tillige chef for Sygekasselægernes Organisations laboratorium 1939-49 samt lektor i systematisk medicin ved Københavns Universitet 1945-49. Blev speciallæge i intern medicin 1941, i klinisk kemi og laboratorieteknik 1947, udnævntes 1949 til professor i intern medicin og til overlæge ved Rigshospitalets medicinske afd. A. Stiftede Danske Laboratorielægers Organisation, var formand for Dansk Selskab for Gigtforskning samt Danske Stofskiftespeciallægers Organisation. Medlem af indenrigsministeriets udvalg vedrørende uddannelse af hospitalslaboranter, kommissionen angående statens sindssygevæsen, repræsentantskabet for Den almindelige danske Lægeforening samt redaktionen af Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation, Acta Medica Scandinavica og Acta rheumatologica Scandinavica. Var vicepræsident i Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse, præsident for Det medicinske Selskab i København, formand for Dansk gastroenterologisk sammenslutning, præsident for 5. nordiske rheumatolog-kongres 1954, for 29. nordiske kongres for intern medicin 1964 o.a. Blev æresmedlem af flere både danske og udenlandske lægelige organisationer. Modtog The Heberden Society medalje og generalkonsul Ernst Carlsens hæderspris. Udnævnt til Ridder og Kommandør af Dannebrog. |
|