© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Erik Byrial Jakobsen f. Knud Erik Jakobsen | Dansk direktør og virksomhedsgrundlægger Født fredag den 6. juni 1930 i Sønderup, Rebild Død torsdag den 6. december 2018 |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, tog 1947 realeksamen, 1950 Højere handelseksamen på Justitsråd Møllers Handelshøjskole i Aalborg. Videreuddannede sig på Handelshøjskolen i København, virkede 1951-54 som konsulent i danske firmaer og var på ophold i Tyskland og Finland. Blev 1955 ansat som direktionssekretær i Estlander Motors A/S i Roskilde og blev 1957 salgsdirektør. Var i 1959 med til at stifte Roskilde Industri Aktieselskab (RIAS) i Roskilde, sad på direktørposten til 1978, var tillige administrerende direktør for Forenede Plast A/S, Rye 1967-80 og formand for bestyrelsen 1980-86, administrerende direktør for Inter Rias Akts. 1978-85 samt administrerende direktør for Centercon A/S 1985-2009. Knud Erik Byrial Jakobsen spillede en vigtig rolle i Plastindustriens historie og blev tildelt adskillige tillidsposter, var bl.a. formand for Plast-Sammenslutningen, primus motor bag fusionen med Plastindustriens Arbejdsgiverforening, medlem af Industrirådets hovedbestyrelse, præsident for den europæiske plastsammenslutning EUTRA-PLAST, sad i bestyrelsen for Tjæreborg, Sterling, Fritidsresor AB og KWH i Finland, var medstifter af Plastprisen og Forskerparken CAT (Center for Avanceret Teknologi) ved Roskilde. Sad som formand for bestyrelsen for Wiik & Höglund Ltd. i London samt Lübeck, var bestyrelsesmedlem i Roskilde Private Realskole, Roskilde Universitetsforening, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, Sclerose-foreningen og Kulturhuset Domus Felix. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|