© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Erik Harild | Dansk arkitekt Født fredag den 30. april 1926 i Nexø, Bornholm Død tirsdag den 24. februar 2015 |
Mini-biografi: Var søn af en apoteker, blev i 1946 student fra Rønne Statsskole, var i studieårene aktiv i studenternes efterretningstjeneste for modstandsbevægelsen og en tid arresteret af Gestapo. Blev 1952 optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, modtog undervisning til 1958, arbejdede under studierne på forskellige tegnestuer. Blev efter uddannelsen ansat på Vilhelm Lauritzens lufthavnstegnestue, var medindehaver af et par arkitektfirmaer til 1980, ejede derefter selv Svaneke Arkitektkontor til 1990. Knud Harild var arkitekt på bl.a. Provstegårdsskolen, Odense Seminarium, Statens Pædagogiske Forsøgscentral i Rødovre, et par af Danmarks Lærerforenings kursusejendomme, Lærerstandens Brandforsikring i København, et plejehjem i Middelfart, kirkegård og kapelkrematorium i Esbjerg og Andelsbankens edb-central i Fredericia i samarbejde med ingeniørfirmaet Carl Bro. Stod på fødeøen for bl.a. ombygning og nyindretning af Sparekassen Bornholm, Nexø Rådhus, nyindretning af restauranten i Hotel Siemsens Gård i Svaneke, boliger og kontorer for PKA i Rønne nyindretning af byrådssalen på Svaneke Rådhus, ældreboliger ved Svaneke Plejehjem og udførte sammen med maleren Tonning Rasmussen dekoreringen af festsalen på Bornholm Amtsgymnasium. Harild modtog for ombygning af Gothersgade 87 et diplom af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses og et diplom fra Københavns Kommune for indretningen af en lejlighed samme sted. Sad i bestyrelsen i By-foreningen Svanekes Venner fra 1980. |
|