© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Kjer | Dansk digter, oversætter, præst og missionær Født lørdag den 2. oktober 1802 i Løsning, Hedensted Død tirsdag den 14. marts 1865 i Skærbæk, Tønder |
Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, læste selv teologi på Københavns Universitet og tog embedseksamen 1823. Blev samme år udsendt som missionær til Holsteinsborg, fik lært det grønlandske sprog, blev i stand til at forstå og tale med befolkningen og varetog sin gerning her i 8 år. Knud Kjer lærte også at skrive på grønlandsk, tilførte den grønlandske salmebog ca. 120 salmer, begyndte ved hjemkomsten til Danmark at digte og oversætte salmer, der blev udgivet i hæfter fra 1831 til 1856, i alt fem samlinger. Oversatte desuden flere af rationalismens selskabssange, drikkeviser og fædrelandssange, bogen De tvende Brødre (Kattængutigeek) og John Ross' ekspeditionsbeskrivelse under den danske titel Anden Opdagelsesreise til de nordlige Polaregne. Kjer blev 1833 sognepræst i Todsø og Erslev på Mors, 1838 i Skødstrup og Elsted, 1856 i Skærbæk, virkede her resten af sit liv. |
|