© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Leif Thomsen | | Dansk filminstruktør, -producent og manuskriptforfatter Født tirsdag den 2. september 1924 i Ballerup Død tirsdag den 14. oktober 2003 i Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en kontorchef, gik på Kunsthåndværkerskolen for at lære tegne- og malerkunst, arbejdede som teatermaler i 2 år, kom i 1943 på Det Kongelige Musikkonservatorium og var færdiguddannet som pianist i 1946. Blev ansat ved Teknisk Film Co. i 1952 og senere ved Nordisk Film Junior som kortfilmsinstruktør samt manuskriptforfatter. Tog i 1957 til Paris for at studere her et år, blev ved hjemkomsten til Danmark ansat som instruktør ved Gutenberghus Reklamefilm. Skrev i 1957 drejebogen til filmen Skovridergården og fik lyst til selv at lave spillefilm. Knud Leif Thomsens første film var Duellen fra 1962, herefter kom yderligere 10 film, filmen Midt i en Jazztid efter Knud Sønderbys roman, regnes for en af de bedste og indbragte da også en Bodil for bedste danske film i 1970. Thomsen vandt international anerkendelse, men høstede også både kritik og forargelse. Blev især kritiseret for at ændre for meget på hovedpersonen i Martin A. Hansens roman Løgneren. Indspillede sin sidste spillefilm Bejleren - en jysk røverhistorie i 1975. Var i 1973 instruktør på den norske film Jentespranget. Fra 1980 bosat i den sydfranske by Essay og fra 1977-92 fast kommentator på Jyllands-Posten. |
|