|
© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Knud Herluf Lindholm  | Dansk tolddirektør Født torsdag den 15. marts 1866 i Hørsholm Død lørdag den 10. december 1932 på Pedersborggård, Troense, Tåsinge |
| Mini-biografi: Var søn af en kammerherre, tog først eksamen i Danmark, rejste derefter til England for at studere og tog i 1888 en eksamen, som gav adgang til det internationalt kontrollerede kinesiske toldvæsen. Fik samme år ansættelse som assistent af 4. klasse i Peking, med henblik på at studere kinesisk, blev i 1889 forflyttet til Amoy, (Xiamen) i Fujian-provinsen, kom to år efter til Guangzhou, i 1893 til Fusan i Korea og i 1898 til Shanghai, Kinas næststørste by. Knud Lindholm var gradvis avanceret gennem årene og blev i 1906 fungerende tolddirektør i Samsjui med rang som civil mandarin af 4. klasse, var fra 1908 chef for toldvæsenet ved grænsen mod Tonkin med station i Lungtsjou og blev i 1911 chef for grænsetoldvæsenet mellem Kina og Korea i distrikterne Huntsjun samt Lungtsjingtsun. Udnævntes i 1912 til vicetolddirektør, i 1916 til tolddirektør, fra 1921 i Jutsjou og fra 1923 i Antung på grænsen mod Korea. Lindholm var en ivrig storvildtjæger og skrev flere artikler om sine talrige oplevelser på rejser rundt i Kina, udgav tillige bøgerne Danmark-set udefra samt I kinesisk Tjeneste. Var optaget som medlem af The Royal Geographical Society i London. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og til Dannebrogsmand. |

|