© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Charles Elvig Østergaard f. Klausen | Dansk politiker, forsvars- og trafikminister Født tirsdag den 21. marts 1922 i København Død lørdag den 27. november 1993 |
Mini-biografi: Gjorde karriere i militæret og opnåede rang af oberst. Var chef for Hjemmeværnregion I 1975-86. På hans initiativ blev Hjemmeværnets trommekorps i Ålborg oprettet. Blev konservativ politiker og var viceborgmester i Ålborg 1958-66. Knud Østergaard blev valgt til Folketinget 1964-73 og igen i 1981, forsvarsminister i 1971 og formand for folketingsgruppen 1982. Blev trafikminister 1989 og fremlagde i 1990 KVR-regeringens handlingsplan for transport og miljø. I planen var der for første gang en samlet plan for hele transportsektorens miljømæssige udvikling. Blev på denne post husket som ministeren, der - efter at have tænkt sig grundigt om for åben tv-skærm - kom på sloganet om frisk mælk til københavnerne, som det afgørende argument for den faste Storebæltsforbindelse. To broer og en tunnel udgør den 18 km lange, faste forbindelse over Storebælt. Anlægsarbejdet fandt sted fra 1988-98, motorvejen blev åbnet i 1998 og jernbanen i 1997. Knud Østergaard var delegeret ved FN 1966-67 og medlem af Europarådet 1968-74 og igen 1982-87. Højdepunktet af hans karriere, blev posten som vicepræsident for NATOs parlamentariske forsamling 1970-71. |
|