Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk fodboldlandsholdsspiller

Født lørdag den 15. august 1942 i Esbjerg
Død onsdag den 31. januar 1990 i Tjæreborg, Esbjerg

Mini-biografi: Var søn af en buntmager, kom efter endt skolegang i lære hos en manufakturhandler, virkede derefter som ekspedient i en tøjforretning og overtog siden faderens buntmagerforretning. Knud Petersen startede sin fodboldkarriere som ganske ung og debuterede som seniorspiller i 1960. Var en glimrende højre wing, der ikke var bange for at drible, kunne takket være sin hurtighed smutte fra de fleste backs, gå udenom og indenom til baglinjen og aflevere helt præcis til medspillerne. Spillede 4 ungdomslandskampe, 2 B-landskampe og debuterede 1965 på A-landsholdet i hjemmekampen mod Finland om NM 1964-67 som Danmark vandt 3-1. Den anden A-landskamp var i samme turnering i hjemmekampen mod Sverige, der endte 2-1 til Danmark og blev kendt for legendariske Ole Madsens hælspark. Petersen spillede i alt 4 A-landskampe i 1965, var hver gang iført trøje nr. 7, vandt DM med Esbjerg 4 gange i 1961-62-63 og 65, var med til at vinde pokalfinalen 1964 over Odense KFUM og havde også sin del af æren for sølvmedaljerne i 1968. Spillede i alt 253 kampe i de blå/hvide trøjer, scorede 37 mål, men lagde op til mange flere. Gik under kælenavnet "Peddy" og blev efter sin aktive karriere træner i bl.a. Ribe og Bramming.