© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Trappaud Levinsen | Dansk skuespiller Født tirsdag den 2. november 1886 i København Død tirsdag den 15. august 1916 |
Mini-biografi: Var søn af en grosserer, drømte tidligt om at få en karriere som skuespiller og læste hos sceneinstruktøren Emmanuel Larsen. Fik sin debut som 18årig på Dagmarteatret i Halfred Vandraadeskjald, en fortælling om den norske konge Olaf Tryggvason. Knud Trappaud Levinsen var herefter tilknyttet Dagmarteatret og Det ny Teater i adskillige år, men tog ofte med på turnéer rundt i landet med Otto Jacobsens teatertrup. Var i årene 1914-15 ansat ved Odense Teater og fik her lov til at vise sit talent i adskillige større roller, bl.a. som Georg Ahnfeldt i Gerta Krag, Leopold i Min egen dreng, læge Brun i Den Tredje, Landsvig i Gulddåsen og Gustav Vasa i Fangen på Kalø. Viste sig aldrig i en filmrolle og stod sidste gang på en scene i Oslo. Levinsen var gift med skuespillerinden Paula Illemann Feder og blev i ægteskabet far til skuespilleren Knud de Trappaud. |
|