© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Knut Kalmberg | Dansk søofficer og militærpilot Født søndag den 12. januar 1913 i Vladivostok, Rusland Død tirsdag den 13. februar 1940 i Havuvaara, Soanlahti, Finland (1945:russisk område) |
Mini-biografi: Var søn af en stationsleder, blev som 20årig kadet i Søværnet, havde i september 1937 fået rang af sekondløjtnant og afsluttede i december samme år, sin uddannelse til flådeflyvningsobservatør. Knut Kalmberg gjorde derefter tjeneste som pilot på Marinens Flyvestation på Avnø og besluttede, sammen med sin kammerat og kollega Jørn Juul Ulrich i 1939, at melde sig som frivillig til Vinterkrigen i Finland, men blev nægtet orlov fra søværnet. I starten af januar 1940 tog de alligevel færgen til Malmø, hvor de steg på toget og kørte til Torneå i Finland. Da de begge var erfarne piloter blev de optaget som løjtnanter i det finske luftvåben og skulle bevogte en vigtig jernbanestrækning for russiske luftangreb. Kalmberg samt Ulrich fløj hver deres Gloster Gladiator og blev den 9. februar flyttet til den nuværende grænseby Värtsilä, nord for Ladoga-søen i Karelen, 12. februar ved middagstid nedskød Kalmberg et sovjetisk Tupolew SB-2 jagerfly ved Лоймола/Loimola, men blev næste eftermiddag selv nedskudt i nærheden af Jänisjärvi-indsøen. Ulrich skød 2. februar, 1 fly ned, 13. februar 2 fly, blev selv skudt ned og hårdt såret, men kunne siden træne den Danske Brigade i Sverige. Verset på Kalmbergs gravsten er forfattet af Axel Juul. |
|