Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev i 1919 student og tog 1926 teologisk kandidateksamen fra Københavns Universitet. Skrev som prisopgave Søren Kierkegaards Lære om Paradokset og denne Læres etiske Konsekvenser med særligt Hensyn til Forholdet til Hegel, som bar præg af indflydelse fra Eduard Geismar. Sluttede sig til de unge teologer, der støttede N.I. Heje og blev 1926 medudgiver af månedsbladet Tidehverv. Kristoffer Olesen Larsen spillede en væsentlig rolle, i en tid, hvor man søgte klarhed over uenigheden, skrev en artikel, der træfsikkert skildrede opbrudsstemningen, fremførte at ungdommen var vokset op i en atmosfære af "Subjektivisme, Oplevelses-jagt, Selvbeskuelse og Selvnydelse" og trængte til at komme ned på Jorden. Opridsede i artiklen "Et Stykke Krigspsykose", de systematiske konturer af opgøret, vendte sig mod oplevelsesreligiøsiteten i de store kirkelige vækkelsesbevægelser, Indre mission og grundtvigianismen, gjorde i artikelserien Noget om Afgørelsen i Øjeblikket, indsigelse mod Geismars forvanskning af livsnerven hos Kierkegaard. Olesen Larsen virkede 1928-32 som ordineret medhjælper ved Vridsløselille Statsfængsel, var 1932-64 residerende kapellan ved Esajas Kirke, 1943-50 præstevikar ved Vestre fængsel, efter krigen sjælesørger for dødsdømte efter retsopgøret og 1944-61 tillige religionslærer ved Øregaard Gymnasium. Udgav bl.a. Ordet om Gud, Prædikener fra Esajaskirken, Livsmod paa Guds Ord samt Videnskaben og mennesket. |