© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jakob Kristian Konrad Jørgensen | Dansk redaktør og bogtrykker Født mandag den 26. marts 1849 i Rostrup, Hobro, Mariagerfjord Død søndag den 22. maj 1921 på Vierwaldstättersøen, Schweiz |
Mini-biografi: Var søn af en skolelærer og kom som 17årig på Christen Kolds højskole i Dalby. Virkede fra 1867 et års tid som friskolelærer i Måle ved Kerteminde, gik derefter et år på Askov Højskole, blev lærer her og styrede tillige en friskole indtil 1874. Konrad Jørgensen var i 2 år redaktør af Kolding Folkeblad, grundlagde 1876 ugeskriftet Askov Højskoleblad, som fik mange læsere, bladet blev et mødested for forskellige retninger inden for grundtvigianismen, Jørgensen selv blandede sig kun nødigt i meningsudvekslingerne og overlod omkring 1890 redaktionsarbejdet til sin nevø. Indrettede i stedet sit eget bogtrykkeri med tilhørende forlagsboghandel i Kolding, her blev trykt og solgt adskillige tidsskrifter og bøger, da Jørgensen i 1920 afhændede trykkeriet til to af sine mangeårige medarbejdere var der ca. 50 ansatte. Jørgensen var medstifter af og indtil 1885 forretningsfører for Dansk Højskoleforening, blev 1882 formand for det nystiftede Højskolehjem i Kolding, var nogle år tilsynshavende direktør i Kolding Folkebank, formand for Vejle Amts Skytteforening, medlem af styrelsen for V. Brückers Frimenighed og fra 1886 til 1894 landstingsmand, hørte her til Det Forhandlende Venstre. Var bror til brugsforeningsleder Severin Jørgensen. Konrad Jørgensen var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|