Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, filosof og professor

Født fredag den 21. april 1882 i Hesselbjerg, Sejerslev, Morsø
Død torsdag den 9. februar 1939 i Vordingborg

Mini-biografi: Var søn af en husmand, tog 1903 lærereksamen fra Ranum Seminarium, virkede en tid som lærer, blev 1907 student fra Københavns Universitet. Fik 1910 udmærkelse for besvarelsen af en prisopgave om Kierkegaards Opfattelse af det Etiske, året efter guldmedalje for Forholdet mellem Lockes og Kants Erkendelseslære, blev 1912 magister i filosofi med psykologi som hovedfag. Kort Kristian Kortsen studerede derefter psykologi i Paris, forsvarede 1916 sin disputats: De psykiske Spaltninger. En Studie over sygt Sjæleliv for den filosofiske doktorgrad. Arbejdede nogle år som både lærer og journalist, forelæste tillige som privatdocent og blev 1922 lektor i dansk ved Reykjavik Universitet. Udgav 1923 et populært skrift om Søren Kierkegaard på islandsk. Kortsen vendte 1928 tilbage til filosofien og skulle blive den første, der blev udnævnt til professor i faget ved Aarhus Universitet. Var en tid formand for Selskabet for psykisk forskning og for Jydsk forening for sprog og litteratur, var fra 1928 efor for Marselisborg studentergård. Udgav bl.a. Sjæl og Legeme. Studier over Forholdet mellem det psykiske og det fysiske, Kortfattet Lærebog i Logik, skrev adskillige avisartikler og tidsskriftafhandlinger, oversatte Henri Bergson: Les données immédiates (Den rene Bevidsthed) og William James: Human Immortality (Menneskets Udødelighed). Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.