| Mini-biografi: Var søn af en kommunalarbejder, blev som dreng, sammen med tvillingebroren Niels, meldt ind i klubben Ikast FS Fodbold, de kom begge siden på førsteholdet i Ikast. Kristian Mosegaard kom på førsteholdet som 17-årig, blev udtaget til B-landsholdet i 1955 og igen i 1957, til en kamp mod Norge i Frederikshavn og var offensiv spilfordeler på holdet, som fik Ikast FS op gennem serierækkerne, til den landsdækkende Danmarksturnering under DBU, hvor man i 1955 rykkede op i 3. division og to år efter til 2. division. Holdet gik under navnet Kristian Mosegaard & Co. og blev kaldt "de jyske ungarere", var selvsagt den legendariske Ferenc Puskás. Mosegaard fik sin debut på A-landsholdet i 1957 i Københavns Idrætspark, modstanderen var Island og kampen endte med et dansk nederlag på 0-2, Mosegaard var med i sin anden og sidste A-landskamp 11 dage efter mod Finland, hvor resultatet blev en dansk 3-0-sejr. Spillede 405 1. holds kampe i den blå-gule spilledragt, den sidste i 1964 og tjente sin klub hele livet, både som spiller, ungdomstræner, divisionstræner og UK-formand. Var positiv stemt da Ikast kom til Herning ved opførelsen af MCH Arena i 2004 og overvågede ofte kampene fra sin æresmedlemsplads. |