Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk højesteretssagfører

Født onsdag den 14. juli 1880 i Slätåkra, Halland, Sverige
Død tirsdag den 23. december 1969 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en proprietær, blev 1897 student, læste jura og tog kandidateksamen 1903, blev derefter by- og herredsfuldmægtig i Bogense og 1906 ansat som assistent i justitsministeriet. Kristian Steglich-Petersen blev overretssagfører i København 1907, højesteretssagfører 1916, kom til at føre adskillige sager og blev 1931 udpeget af regeringen til varetage Danmarks interesser ved den internationale domstol i Haag, hvor Norge stod anklaget for ulovligt at benytte et ubeboet landområde i Østgrønland til fangst. Førte sagen med stor dygtighed og den faldt ud til Danmarks fordel. Steglich-Petersen havde adskillige tillidshverv: var bl.a. kommitteret i Kreditkassen for Husejere i København og i AS Dampskibsselskabet Norden, var næstformand i likvidationskomiteen for Københavns Disconto- og Revisionsbank. Sad som dommersuppleant i den faste voldgiftsret, var formand for Landmandsbankens bankråd, medlem af bestyrelsens afviklingsafdeling, af direktionen for livsforsikringsaktieselskabet Hafnia samt kontrolkomiteen for forsikringsselskabet Danske Phønix. Formand for bestyrelsen for Det Store Nordiske Telegrafselskab, af bestyrelsen for De danske Spritfabrikker, for I/S Berlingske Tidende, A/S De Berlingske Virksomheder, A/S Det Berlingske Officin og Erhvervenes oplysningsråd. Var medlem af bryggerirådet for Carlsberg Bryggerierne og Sagførerrådet, sad 6 år som formand og var i 5 år formand for Højesteretsskranken. Fik en understøttelsesfond oprettet i sit navn.