© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kristian Vandet Jørgensen Sjælland (Æ Skawmand) | Dansk mejerist og eneboer Født fredag den 3. oktober 1879 i Hillerslev, Thy, Thisted Død fredag den 3. august 1956 i Oddesund, Odby, Thyholm, Struer |
Mini-biografi: Kristan Vandet Jørgensen voksede op i Nordjylland og fik efter endt skolegang en uddannelse som mejerist. Besluttede sig i 1914, af en ukendt årsag, at forlade sin hjemstavn og kørte til Oddesund medbringende et klædeskab, med hjul i bunden og håndtag i toppen. Slog sig ned ved kanten af Nissum Bredning, hvor der dengang kun var lynghede og gravede sit klædeskab ind i en brink. I modsætning til filosoffen Diogenes, der jo boede i en tønde, tilbragte Æ Skawmand, det meste af sit liv i sit klædeskab, der om dagen stod op og om natten, når det skulle bruges som seng, blev lagt ned, Nissum Bredning fungerede som et udmærket badeværelse. Jørgensen var nok eneboer, men holdt sig ikke helt uden for samfundet, var et venligt menneske, som tog lidt daglejerarbejde for at opretholde livet og glad tog imod når folk bød på et måltid mad, kom dog aldrig ind i folks huse. Byggede efter en årrække et lille skur, fik bord samt seng, havde aldrig modtaget pension og på et tidspunkt besluttede sognerådet sig for at forære Jørgensen et lille hus med plads til klædeskabet og andet indbo. |
|