Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler, billedhugger og grafiker

Født torsdag den 13. maj 1943 i Hillerød
Død tirsdag den 12. november 2013 i Sare, Frankrig

Mini-biografi: Var søn af en typograf, blev udlært som maler, 1964 optaget på Kunstakademiet i København, modtog undervisning af Dan Sterup-Hansen og Søren Hjorth Nielsen. Havde Rembrandt og Goya som forbilleder, senere schweiziske Alberto Giacometti, norske Edvard Munch og danske Vilhelm Hammershøi, endte dog med at få sin helt egen stil og blev en ener indenfor dansk kunst. Kurt Trampedach viste første gang sine værker 1962 på Kunstnernes Efterårsudstilling, var siden repræsenteret på Charlottenborg, Den frie, Decembristerne, Art Danois i Paris, Realism i Lund, Ungt Danmark i Södertälje, Nordisk kunst i Stockholm, Middelheim i Antwerpen, Stefanotty i New York og på adskillige andre udstillinger. Gengav livet som det var og brød igennem hos publikum med sine malerier og skulpturer som ingen var i tvivl om hvad forestillede, som f. eks. Morgen af det nøgne par i sengen med det uredte lagen. Trampedach satte sig varige spor som portrætmaler, forevigede bl.a. DSB's generaldirektør Povl Hjelt, borgmester Verner Dalskov, biskop Vincent Lind og malede et dobbeltportræt af prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra. Modtog adskillige hædersbevisninger, bl.a. Levisons Kunstnerpris, Carlsons Præmie og Eckersberg Medalje. Fik tre gange brændt sit atelier og levede fra 1978 isoleret på bjerget La Rhune i det franske Baskerland.