© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk operasanger Født onsdag den 22. marts 1939 på Orø, Holbæk Død fredag den 6. december 1996 i Kikhavn, Torup, Hundested |
Mini-biografi: Var søn af en forpagter, kom som 15-årig på Musikkonservatoriet og studerede violin, men skiftede snart til sangen. Ville synge opera og fik sin debut i 1961 på Odense Teater, som Almaviva i Barberen i Sevilla. I næste sæson sang Westi på operaen i Kiel og var derefter tilknyttet operaen i Hannover 1963-65. Kunne på Det kgl. Teater 1967-70, høres i lyriske tenorroller som Don Ottavio i Don Juan, Lenskij i Eugen Onegin samt Fenton i Falstaff. Blev herefter freelance med engagementer i europæiske lande samt USA og fik også partier i det tungere fag som Cavaradossi i Tosca samt Alfredo i La Traviata. Da Carl Nielsens opera Saul og David, i 1992 blev opført i Barbican Hall i London, sang Westi Davids parti. Vendte, efter de mange år på udlandets scener, i 1994 tilbage til København og havde her den samme rolle. Fik en stor succes som Calaf i Turandot. Westis spændvidde var stor, var en fornem fortolker af danske sange samt romancer. |
|