© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ladislav Sutnar | Tjekkisk designer Født tirsdag den 9. november 1897 i Plzeň (Pilsen), Tjekkiet Død lørdag den 13. november 1976 i New York City, New York, USA |
Mini-biografi: Kom efter almindelig skolegang på designskolen i Prag, studerede arkitektur på Karls-universitetet og arbejdede siden med at fremstille trælegetøj, dukker, kostumer, designe magasiner, bøger, porcelæn samt tekstiler. Underviste i årene 1923-36 på skolen for grafisk design i Prag. Ladislav Sutnar var medlem af den østrigske organisation Wiener Werkstätte, der blev grundlagt i 1903 af bl.a. arkitekten Josef Hoffmann, her bestræbte man sig på at forbedre hverdagen gennem formgivning og fremstille kunsthåndværk af høj kvalitet, resultatet var dog en eksklusiv produktion forbeholdt de velhavende. Sutnar modtog 1929 en guldmedalje på en udstilling I Barcelona, blev i 1932 direktør for skolen for grafisk design og rejste 1939 til USA for at stå for den tjekkiske stand ved udstillingen New York World Fair. Foretrak at blive i landet da 2. verdenskrig brød ud og Tjekkiet blev besat af tyskerne. Havde i årene 1941-60 ansvar for formgivning og design af F.W. Dodge Sweet's kataloger. Sutnar var pionér inden for fremstilling af udstillingsdesign, typografi, reklame, plakater, magasiner og bogdesign, arbejdede bl.a. for IBM samt FN og blev kendt for bøger som Controlled Visual Flow: Shape, Line and Color, Package Design: The Force of Visual Selling og Visual Design in Action: Principles, Purposes. |
|