© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Lago Mathias Wedel | Dansk forfatter og præst Født torsdag den 7. december 1752 på Gudum Kloster, Lemvig Død fredag den 13. juli 1827 i Everdrup, Næstved |
Mini-biografi: Var søn af ejeren af Gudum kloster, blev student 1774 og tog teologisk attestats 1782. Blev 1785 personel kapellan i Mern og 1786 sognepræst i Everdrup i Sydsjælland, havde dette embede til sin død. Var liberal og grundig i sin måde at prædike på og var ligeså interesseret i menighedens jordiske liv såvel som i det åndelige. Debuterede som forfatter under pseudonymet W med Originale danske poesier for året 1783. Lago Wedel var fra ungdomstiden interesseret i landvæsenet, dyrkede det både i teori og praksis og blev belønnet med landhusholdningsselskabets sølvmedalje. Fik gjort præstegården til et indbringende mønsterbrug, oplyste i forskellige skrifter bondebefolkningen om alle fremskridt inden for landbruget. Wedels mere skønlitterære arbejder bar præg af samme emne som Selvejer-Bonden, Smaae Familiescener og Jens Johnsens Historie, fortællinger der var karakteristiske for den tid. Skrev rejseberetningen Badereise til Pyrmont, men det var som landskabsbeskrivende, topografisk forfatter Wedel fik mest betydning, Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser og Topografie over Vordingborg Amt, giver et anskueligt billede af Danmark og hertugdømmerne, er fulde af folkloristiske og kulturhistoriske iagttagelser som man ikke ellers finder. |
|