© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Lars Kristinus Larsen | Dansk fabrikant og virksomhedsgrundlægger Født fredag den 6. august 1948 i Arnborg, Herning Død mandag den 19. august 2019 i Sejs-Svejbæk, Silkeborg |
Mini-biografi: Faderen døde et par måneder inden fødslen af sin yngste søn, der voksede op med en mor, som skulle forsørge 4 børn, hvilket var hårdt, moderen var indlagt på psykiatrisk afdeling nogle gange, mens børnene klarede sig selv. Lars Larsen kom som den eneste i realskolen, ville være lærer, men blev af storebror Hans overtalt til at gå i handelslære. Lars Larsen flyttede efter læretiden til Aalborg, hvor hustruen Kristine havde fået læreplads, blev 1. mand i en gardinforretning, siden gardinmontør og 1974 ansat i lavprisforretningen MinusService, der solgte gardiner, sengetøj samt badeværelseartikler, havde talent som sælger og fik lov at starte to nye butikker. Lars Larsen ville have sit eget og åbnede 2. april 1979, sin første Jysk Sengetøjslager i en tidligere Volvo-butik i Aarhus. Fik straks succes med sine gode tilbud og opbyggede gennem årene et imperium med 2.700 butikker fordelt i 52 lande og med 23.000 medarbejdere. Var blandt Danmarks rigeste, kaldte sig stadig købmand og glemte aldrig sine rødder. Blev kendt fra tv-reklamerne med "Go'daw, jeg hedder Lars Larsen - jeg har et godt tilbud til dig", var den første der henvendte sig til kunderne på denne direkte måde. Blev fortjent udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|