Mini-biografi: Var søn af en malermester, blev cand.jur. 1952 og ansat i Justitsministeriets departement, blev her kontorchef i 1964. Var 1967-71 direktør for fængselsvæsenet og udformede her grundtankerne for den moderne kriminalforsorg. At Lars Nordskov Nielsen kunne gøre det indenfor et så kort tidsrum, skyldtes iflg. hans samtidige kolleger en eksplosiv energi, en blændende juridisk hjerne og et varmt humanistisk hjerte. Mange af dem søgte ind i fængselsvæsenet på grund af ham. Blev i 1971 udnævnt til Folketingets ombudsmand - her faldt det i Nielsens lod at håndtere sagen om Boneloc, den cement, der blev brugt i de nye hofter ved operationer. Anførte i sin redegørelse, at Sundhedsstyrelsen ikke mindre end fem gange blev advaret om, at der var store problemer med den smuldrende hoftecement. Men kommunikationen var for dårlig, ingen greb ind, og til senere smerte for patienterne blev danske hospitaler ved med at bruge cementen. Var 1981-94 professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet og samtidig 1992-93 formand for DJØF's fagligt etiske arbejdsgruppe. Var 1994-96 formand for Det etiske Råd. Skrev bøger, artikler og afhandlinger, primært om strafferetlige, forvaltningsretlige, forvaltningspolitiske samt kriminalpolitiske emner og redigerede debatbogen Hvor går den etiske grænse? om etikken i politik, forvaltning samt erhvervsliv. |