© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Lars Anders Rolf  | Svensk maler og skulptør Født tirsdag den 29. maj 1923 i Stockholm, Sverige Død torsdag den 15. februar 2001 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Blev uddannet på Carl Malmstens skole, var derefter 1944-45 på Otto Skölds malerskole i Stockholm og sluttelig på Kunsthøjskolen 1945-50. Var på studierejser i de skandinaviske lande, Frankrig, Italien, England samt Mexico City, hvor han holdt udstilling på Galleria Arte Moderno. Hans første billeder kan henregnes til nyekspressionismen med pastose penselstrøg og opspændte farver, motiverne var kyst og marine. Men Rolf eksperimenterede hele tiden med nye materialer og teknikker, samtidig med at han søgte stadig mere abstrakte udtryk. Hans kunst reducerer bevidst motivet til enkle tegn for liv og bevægelse, hvor tegningerne blot antyder landskabet, havet og træer i en yderst følsom, men fyldig og dynamisk streg. Lars Rolfs skulpturer har ofte en mere livfuld tone og er af mere konstruktivistisk karakter. Hans oplevelser af solens reflekser i vandet, strømhvirvler m.m. bliver destilleret til plane, skarptskårne former, der nærmer sig den rene konkretisme. Arbejdede i collager, lamelrelieffer, som ændrede sig efter tilskuerens synsvinkel, og hængende bevægelige pladeskulpturer. Rolf havde forkærlighed for det dynamiske, hurtigbevægende og dramatiske. Udførte dekorative arbejder i Brännkyrka Läroverk 1951-53, i AB Astras kontorbygning i Södertälje og i Nya Skattehuset i Stockholm. Søn af Ernst Rolf. |

|