© www.gravsted.dk 2003, 2023
| Lars Swane  |  | Dansk maler og grafiker Født søndag den 19. oktober 1913 på Frederiksberg Død søndag den 13. januar 2002 |
Mini-biografi: Var søn af Sigurd Swane og Christine Swane, som var bror til Johannes Larsen - dermed syntes en livsbane som kunstmaler afstukket, men han uddannede sig først til skovfoged, før den kunstneriske arv tog over. Gik på P. Rostrup Bøyesens malerskole 1936-38 og dyrkede især landskabsmaleriet fra de første år i Nordsjælland til de milevide udsigter fra det højtliggende Holtbjerg i Vendsyssel, hvortil familien flyttede i 1962. Fra midten af 1980'erne fandt Swane motiver i det rolige, flade nordfynske kystlandskab omkring Bogense med særlig forkærlighed for stille stemninger omkring jollerne og bådebroerne, men vendte i 1992 tilbage til Nordsjælland og København. Udover landskaber malede han interiører og blomsteropstillinger foran vinduer, hvis kombination af skematisk gengivne landskaber, organisk blomsterflor og vinduernes geometri i litografier blev et indslag i tusinder af danske hjem. Med sin evne til at viderebringe den umiddelbare oplevelsesglæde ved landskabet og plantevæksterne var Swane en naturlig kunstnerisk samarbejdspartner for forskellige miljøorganisationer. |

|