| Mini-biografi: Var søn af en kommandørkaptajn, blev i 1965 student fra Lyngby Statsskole, aftjente herefter sin værnepligt ved Søværnet. Gik på officersskole, blev i 1971 premierløjtnant og modtog Henrik Gerners Medalje for bedste resultat. Lars Wille-Jørgensen gjorde det følgende år tjeneste i minelæggere, blev i 1974 torpedobådschef og havde sit virke i torpedobådene til 1976. fik rang af kaptajnløjtnant, fik tjeneste ved fregatter til 1978 og igen 1982-83, var herefter orlogskaptajn og havde stabstjeneste ved Forsvarsstaben til 1985, var ved Forsvarsakademiet til 1989, havde tjeneste i korvetter til 1990, ved Forsvarsministeriet 1990-95, blev i 1993 kommandørkaptajn og i 1995 chef for korvetten Olfert Fischer. Var 1996-97 afdelingschef ved Søværnets Operative Kommando, derefter kommandør og afdelingschef ved Forsvarsstaben, havde fra 2001 midlertidig grad som flotilleadmiral. Underviste på Søværnets Taktikskole 1978-81, ved Stabskursus på Naval War College i USA og på Forsvarsakademiet 1981-82. Wille-Jørgensen var stedfortræder for Den Permanente Danske Repræsentant i NATOs Militærkomité samt stedfortrædende militærrådgiver ved Den Danske Repræsentation til Det Nordatlantiske Råd, sad 1991-96 som medlem af bestyrelsen for Det Krigsvidenskabelige Selskab. Modtog Kuwaits-befrielsesmedalje, NATO-medaljen, Forsvarsmedaljen, Hæderstegnet for god Tjeneste ved Søetaten og blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog. |