© www.gravsted.dk 2003, 2024
| László Rajk | Ungarsk politiker og minister Født mandag den 8. marts 1909 i Odorheiu Secuiesc, Rumænien (tidl. Ungarn: Székelyudvarhely) Død lørdag den 15. oktober 1949 i Budapest, Ungarn |
Mini-biografi: Familien stammede fra tyske udvandrere i Transsylvanien. Faderen var skotøjshandler. Rajk begyndte et studium af sprog ved universitetet i Budapest, men blev udelukket fra uddannelsen, da det blev kendt, at han var medlem af det illegale kommunistparti. Arbejdede derefter som bygningsarbejder og blev formand for bygningsarbejdernes fagforening. Rejste 1936 til Spanien for at deltage i borgerkrigen. Kom 1941 tilbage til Ungarn, deltog i modstanden mod det tyskvenlige Horthyregime og mod den tyske besættelse. Blev december 1944 arresteret af Gestapo og deporteret til Tyskland, men kunne vende tilbage ved det tyske sammenbrud. Medlem af kommunistpartiets centralkomité og politbureau. Som indenrigsminister 1946-48 ledende ved oprettelsen af det hemmelige politi ÁVH og ansvarlig for udrensning af de borgerlige partiers ledere. Var en kort tid udenrigsminister, men efter ordre fra Stalin blev Rajk i maj 1949 arresteret og anklaget for revisionisme og spionage. Dømt til døden ved en skueproces og henrettet. Rehabiliteret 1956. Rajks søn - født i året for faderens død og bærende sin fars navn - var en ledende skikkelse i den oppositionsbevægelse, som 1989 førte til det kommunistiske styres fald i Ungarn. |
|