|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Laura Amalie Marie Engelhardt  | Dansk skoleleder, rektor og lærer Født mandag den 25. februar 1856 i Flensborg, Tyskland Død onsdag den 15. oktober 1941 i København |
| Mini-biografi: Var datter af arkæologen Conrad Engelhardt, tog i 1879 lærerindeeksamen fra N. Zahles Skole og to år efter institutbestyrerprøven. Underviste en tid på N. Zahles Skole, grundlagde i 1881 Laura Engelhardts Skole med en enkelt elev i forældrenes spisestue, efter faderens død oprettede moderen et pensionat i ejendommen, snart havde skolen 73 elever og fik stadig tilgang. Laura Engelhardt underviste i religion samt tysk, ansatte flere lærerinder, udbyggede skolen til ni klasser samt børnehaveklasse, fra 1886 kom klasser til almindelig forberedelseseksamen, dertil kom formiddagskursus for unge piger, i 1892 et toårigt privatlærerindekursus, siden en børnehave. I 1895 flyttede skolen fra Stormgade til en nyopført skolebygning i Rysensteensgade, hvor der kom eksamensafdeling, 4. klasses hovedeksamen og fra 1903 studentereksamen. Laura Engelhardt var aktiv i Theodora Langs forening Den danske Pigeskole og forsøgte, sammen med bl.a. Ingrid Jespersen samt Henriette Skram, at få indført en regel om en særlig højere pigeskoleeksamen i Skoleloven af 1903, som først skulle aflægges ved 17års alderen. Skolen blev i 1907 en del af De forenede Pigeskoler, med Laura Engelhardt som ansvarlig leder, i 1919 overtaget af Københavns Kommune og fik navnet Rysensteen Gymnasium, med Maria Nielsen som rektor. Laura Engelhardt modtog samme år Fortjenstmedaljen i guld. |

|