© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Laura Kirstine Baagøe Wanscher f. Zeuthen | Dansk maler Født mandag den 3. september 1877 på Langebækgaard, Kalvehave (Kallehave) Død lørdag den 6. april 1974 i Gentofte |
Mini-biografi: Var datter af en forpagter, fik tegneundervisning på Emilie Mundt samt Marie Luplaus tegneskole, blev derefter optaget på Kunstakademiet i København og blev undervist af maleren Viggo Johansen. Sluttede her i 1899 og rejste derefter på studierejse til Berlin, siden til Italien samt Paris. Søgte mest sine motiver i planteriget og gengav blomster samt plantedele på en yderst naturtro måde. Assisterede maleren Jens Møller-Jensen ved udsmykningen af Københavns Rådhus i årene 1898-1900. Dekorerede ofte møbler, som var fremstillet efter egne tegninger. Udstillede flere gange på Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg, hos Kunstnersamfundet og sammen med sin bror, maleren Ernst Zeuthen, i Kunstforeningen København i 1923. Modtog midler fra Hielmstierne-Rosenkrone stiftelsen samt Den Raben-Levetzauske Fond. Var gift med kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher og mor til arkitekterne Ole samt Axel Wanscher. |
|