Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, socialminister og forbundsformand

Født onsdag den 24. oktober 1894 i Kelstrup, Kirke Stilling, Slagelse
Død tirsdag den 23. februar 1965 i Vanløse, København

Mini-biografi: Var søn af en restauratør, blev efter endt skolegang tjenestedreng på landet og 1911 arbejdsmand i Slagelse, blev her formand for den socialdemokratiske ungdomsforening. Tog under 1. verdenskrig ud at sejle som fyrbøder, tog siden kedelpasserprøven og engagerede sig i fagforeningsarbejde. Laurits Hansen blev 1925 formand for Dansk kedel- og maskinpasserforbund, 1936 sekretær i De samvirkende fagforbund og blev 1939 formand. Sad i årene 1938-45 som medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Var en dygtig forhandler, men måtte for at undgå omfattende restriktioner, indgå den overenskomst med arbejdsgiverne, der var grundlaget for loven om arbejdsforhold af 14.9.1940. Hansen blev 1942 socialminister i ministeriet Scavenius, da tyskerne ville have en fagforeningsleder i regeringen. Nåede ikke at realisere sine idéer om sociale love, for da den politiske situation spidsede til 1943, var Hansen mellem de første, der ønskede et brud med tyskerne ved forhandlingspolitikkens sammenbrud den 29. august. Tyskerne havde under november krisen 1942, forhandlet med Hansen om statsministerposten, hvilket var holdt hemmeligt for partifællerne. Efter krigen blev der gennemført en undersøgelse af forholdet og Hansen blev kendt skyldig i svigt af partiet, men ikke i nogen unational forseelse. Nedlagde herefter sine hverv og levede som cigarhandler til 1949, derefter som husmand.