© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Laurs Sørensen Kvist  | Dansk politiker, folketingsmand og sognerådsformand Født søndag den 28. maj 1854 i Abildgaard Død tirsdag den 23. marts 1926 i København |
Mini-biografi: Gik i almue- og aftenskole og overtog i 1880 en gård i Estrup ved Støvring, som han drev til 1916. Var virksom på mange praktiske områder, bl.a. som medlem af Øster Hornum sogneråd 1883-1906 og som sognefoged 1886-89. Kvist ville videre i politik og indvalgtes til Folketinget 1890 i Nibe-kredsen, blev siden genvalgt her. Gik mod forliget i 1894 og fra 1895 medlem af Venstrereformpartiet, fra 1910 af Venstre. I Folketinget koncentrerede Kvist sig om enkeltsager som love om oprettelse af mindre landbrug og om beværtning og handel med stærke drikke, idet han var et fremtrædende medlem af Danmarks Afholdsforening. Var her fra 1907 medlem af hovedbestyrelsen og 1912-19 medlem af bestyrelsen for landsforbundet. |

|