© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ludvig Beck | Dansk skolehjemsforstander og teolog Født tirsdag den 25. december 1866 i Kolding Død tirsdag den 5. oktober 1948 på Hindholm, Fuglebjerg, Næstved |
Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, blev student 1884, læste teologi og tog kandidateksamen 1890. Arbejdede derefter som kommunelærer i København tre år, ansat som seminarielærer i Silkeborg 1894 og blev forstander for Kristelig Forening til Børns Rednings optagelseshjem for drenge på Ourø i år 1900. Skiftede efter syv år til Flakkebjerg Institut, hvor der boede lidt større, vanskelige, til tider kriminelle unge drenge, tog sig af disse i 16 år med hjælp fra hustruen Sara Marie. Parret blev forstandere for skolehjemmet Holsteinsminde 1923 og gjorde alt for at skabe et rigtigt hjem for de drenge, der var anbragt her, uden for meget tugt og revselse, men med respekt for det enkelte menneske og der blev sørget for en ordentlig skolegang samt en uddannelse ofte inden for et håndværk. Dansk børneforsorg var på den tid i en rivende udvikling, Ludvig Beck var kritisk over for de administrative myndigheder: skrev, holdt pressemøder og foredrag, udøvede politisk lobbyvirksomhed og fik stor indflydelse på udformningen af Børneloven af 1905. Beck skrev adskillige artikler om børneforsorg, bl.a. i "Børnesagens Tidende", uddannede og inspirerede med sine synspunkter adskillige forstandere for andre danske opdragelseshjem og udgav 1933 Holsteins Minde gennem hundrede Aar. |
|