© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Lech Aleksander Kaczyński | Polsk politiker, jurist og præsident Født lørdag den 18. juni 1949 i Warszawa, Polen Død lørdag den 10. april 2010 i Smolensk, Rusland |
Mini-biografi: Var søn af en soldat, optrådte som dreng sammen med sin tvillingbror Jarosław Aleksander Kaczyński, i filmen De to der ville stjæle månen, begge fik siden en uddannelse som jurister på Warszawa Universitet. De var i studietiden aktive i antikommunistiske bevægelser, Lech Kaczyński blev arresteret og kortvarigt fængslet af regeringen. Brødrene blev i starten af 1980'erne aktive i fagbevægelsen Solidarność (Solidaritet), der var ledet af Lech Wałęsa og da Solidaritet kom til magten, blev Lech Kaczyński minister for sikkerhed samt justitsminister. Grundlagde efter en uoverensstemmelse med Wałęsa i 2001, sit eget parti: Prawo i Sprawiedliwosc (Lov og Retfærdighedspartiet), blev i 2002 borgmester i Warszawa og i 2005 valgt til polsk præsident med 54% af stemmerne, udnævnte sin bror til premierminister. Brødrene tog et opgør med deres lands korruption, fremmede skattelettelser og skabte et økonomisk sikkerhedsnet, men var tit fjendtlige over for EU's politik. Lech Kaczyński var som katolik, imod abort og nedlagde forbud mod homoseksuelle parader. Præsidenten omkom, sammen med sin hustru og omkring 90 andre toppolske regeringsembedsmænd, bl.a. præsidenten for nationalbanken, hærens stabschef samt lederen af det nationale sikkerhedsbureau. |
|